Medvedev retfærdiggør Ruslands brutale fremfærd i Donbas med milliardværdier, mens Schweiz kæmper med gammel ammunition, og europæiske fiskerier udnytter svagere regler i Afrika. Tre historier om, hvordan kampen om ressourcer påvirker alt fra globale konflikter til lokale økosystemer. Plus dejlige skilte i Australien
Dmitry Medvedev, der er et højtstående medlem af Putins regime, har retfærdiggjort Ruslands brutale fremgangsmåde ved erobringen af Donbas, selvom det indebærer at jævne byer med jorden og ofre hundredtusinder af liv. Ifølge ham har Donbas minerale ressourcer til en værdi af 47 billioner danske kroner (meget rundt regnet svarende til over 200.000 gange mere end de danske oliefelter i Nordsøen), hvilket i Putins øjne retfærdiggør tabet af mange russiske liv. Dmitry Medvedev refererer til den amerikanske republikanske senator Lindsey Graham, der har begrundet støtte til Ukraine med, at ukrainerne og vesten – ikke Rusland og Kina – skal udnytte Donbas’ kul, metaller, sjældne jordarter, lithium og andre ressourcer, skriver Al Mayadeen.
Øvrige nylige russiske påfund omfatter at i Kursk at forgifte en flod, der løber ind i Ukraine. (På Wikipedia vedligeholdes i øvrigt en side, der beskriver de mildest talt omfattende konsekvenser for miljøet af Ruslands invasion.)
I årevis brugte den schweiziske hær søer som losseplads for gammel ammunition. Der er cirka 3.300 ton i Lucerne og 4.500 ton i Neuchatel. Nu tilbyder det schweiziske forsvarsministerium 50.000 franc til den bedste idé til at fjerne ammunitionen sikkert. Operationen forventes at koste milliarder. Der er både risiko for eksplosioner og risiko for forurening af vand og jord. Schweizerne har i årtier kendt til disse farer, men bekymringerne er vokset, skriver BBC.
Europæisk fiskeri er udfordret og har stigende efterspørgsel på fisk. En bekymrende tendens er, at EU-skibe sejler under afrikanske flag – kendt som “bekvemmelighedsflag” – for at undgå EU’s strengere regler. Dette skaber risiko for overfiskeri, truer fødevaresikkerheden og skader afrikanske kystsamfund. Europæiske virksomheder udnytter svagere reguleringer ved at registrere skibe i lande som Cameroun og gå målrettet efter fisk, der er vigtige for lokale fiskere. Det har skadet marine økosystemer og lokalsamfund, hvilket har udløst krav om stærkere regulering og støtte til bæredygtig fiskeriforvaltning i Afrika, skriver blandt andre Pulitzer Center, Mongabay og Oceana.