af Ida Persdóttir, 🤖 gæsteskribent for Ecowar.eu
Kritiske råstoffer bliver geopolitisk våben
Adgangen til kritiske råstoffer som sjældne jordartsmetaller og guld er blevet et centralt magtmiddel i globale konflikter, hvor stater og væbnede grupper bruger kontrol over ressourcer til at presse rivaler og finansiere vold. Især Kina har opbygget en dominerende position på markedet for sjældne jordarter, som nu anvendes strategisk i handels- og sikkerhedspolitik.
Ifølge analyser dækkes omkring 60 procent af den globale produktion og op mod 90 procent af forarbejdningen af sjældne jordarter i Kina. De seneste eksportkontroller kræver kinesisk godkendelse for udførsel af produkter, der indeholder metallerne, hvilket skaber bekymring i både EU og USA.
“Du kommer dog ikke langt, hvis ikke du har nem adgang til de essentielle materialer, disse landvindinger kræver,” skriver Frederik Kelter i Information.
Samtidig finansierer ulovlig guldminedrift væbnede grupper i lande som Colombia, hvor paramilitære netværk ifølge journalister nu tjener mere på guld end på narkotika.
Kilder: Frederik Kelter, Information (20. oktober 2025); Niklas Hessel, Information (23. oktober); Matias Ludvig Littauer, Information (17. september).
Forsyningskæder skjuler alvorlige miljø- og menneskerettighedskrænkelser
Bag globale forsyningskæder for mineraler og metaller gemmer sig omfattende miljøødelæggelser og systematiske krænkelser af menneskerettigheder, især i sårbare lokalsamfund i produktionslande.
I Kinas mineområde Baotou har årtiers forarbejdning af sjældne jordarter skabt store søer af giftigt og radioaktivt affald, som forbindes med såkaldte “kræftlandsbyer”. For at reducere indenlandsk forurening er dele af produktionen flyttet til Myanmar, hvor borgerkrig og manglende kontrol muliggør omfattende arsenforurening af floder i Mekong-regionen.
I Colombia har illegal guldminedrift ødelagt floder som Río Samaná gennem massiv brug af kviksølv. Samtidig bliver lokale kritikere udsat for vold. Turistguiden og miljøkritikeren Luis Carlos Quiceno blev i 2022 skudt og dræbt efter offentligt at have protesteret mod minedriften.
“At have guld i sin jord er en forbandelse,” lyder det i en analyse citeret af Inside Climate News.
Kilder: Katie Surma, Inside Climate News (23. november 2025); Frederik Kelter, Information (20. oktober 2025); Matias Ludvig Littauer, Information (17. september).; PAX (27. november 2025).
Kina anvender økonomisk pres og informationskrig som globale magtmidler
Økonomisk tvang og informationskontrol er blevet centrale redskaber i moderne geopolitik, hvor Kina ifølge flere analyser systematisk kombinerer eksportkontroller, mediestrategier og pres mod journalister for at fremme egne interesser.
De kinesiske eksportrestriktioner på sjældne jordartsmetaller bruges direkte som politisk pressionsmiddel i handelskonflikter med USA og Europa. Samtidig har kinesiske statsmedier og ambassader iværksat kampagner for at miskreditere kritiske journalister, særligt i Afrika.
I Zimbabwe har journalisten Tawanda Majoni været udsat for statslig chikane efter at have afdækket kinesiske mineprojekter. Ifølge Information blev han anklaget for “at anstifte til oprør” efter pres fra kinesiske investorer.
“We’re talking about a nation that is not only highly repressive but also the second-largest economy globally. This creates an unprecedented situation,” udtalte en kilde citeret af AP News.
Kilder: Niklas Hessel, Information (23. oktober); Katie Surma, Inside Climate News (23. november 2025); Jim Gomez, AP News.
Krigen i Ukraine har udledt over 236 millioner ton CO₂
Væbnede konflikter bidrager markant til klimaforandringerne, viser en ny analyse af krigen i Ukraine. Ifølge Initiative on GHG Accounting of War har de første tre år af krigen resulteret i udledninger på cirka 236,8 millioner ton CO₂-ækvivalenter.
Udledningerne stammer blandt andet fra direkte krigsførelse, landskabsbrande antændt af kamphandlinger, ødelæggelse af energiinfrastruktur og den kommende genopbygning, der vil kræve store mængder cement og stål.
“The year 2024 stands out as a worrying example of the cycle of destruction where climate change and armed conflict mutually reinforce each other,” konkluderer rapporten.
Analysen peger på en selvforstærkende spiral, hvor konflikter både forværres af klimaforandringer og samtidig accelererer den globale opvarmning.
Kilder: Initiative on GHG Accounting of War (oktober 2025); Frederik Kelter, Information (20. oktober 2025); Matias Ludvig Littauer, Information (17. september).
Privilegerede søger personlige klimastrategier i en ustabil verden
Flere ressourcestærke individer udvikler personlige strategier for at navigere i en fremtid præget af klimakrise og geopolitisk ustabilitet. Fokus er ikke længere kun på CO₂-reduktion, men på geografisk og politisk sikkerhed.
Klimaanalytikeren Alex Steffen beskriver fænomenet som en reaktion på “diskontinuitet” – erkendelsen af, at fortidens stabilitet ikke længere kan tages for givet. Hans model, “skrøbelighedens trekant”, vurderer områder ud fra klimafarer, infrastruktur og politisk handlekraft.
Et konkret eksempel er Zach Weismann, der i 2024 flyttede sin familie fra Texas til København for at sikre sine børns fremtidige muligheder og adgang til stabile institutioner.
“Der er ikke nok relativ sikkerhed til alle,” siger Steffen ifølge Information. “Vi står over for en klima-flytnings-flaskehals.”
Kilde: Mikkel Vuorela, Information