Ukraine og USA har forhandlet en aftale om sjældne mineraler til en værdi af 1.000 milliarder dollar, der giver USA adgang til Ukraines reserver.
Ifølge aftalen vil der blive oprettet en “genopbygningsinvesteringsfond”, som begge lande skal forvalte i fællesskab. Ukraine planlægger at afsætte 50% af fremtidige indtægter fra statsejede mineralressourcer, olie og gas til denne fond, der skal investere i projekter i Ukraine. USA vil eje den størst mulige andel af fonden, som er tilladt under amerikansk lovgivning.
Aftalen omfatter fremtidige licenser, udvikling og infrastruktur, men ikke eksisterende forekomster eller faciliteter. Aftalen er blevet tilpasset undervejs. En tidligere version indeholdt et amerikansk krav om 500 milliarder dollar i indtægter fra sjældne mineraler, men dette er nu droppet. USA har reduceret sit krav til cirka 90 milliarder dollar i kritiske mineralressourcer.
Gensidige fordele og uafklarede punkter
Både Ukraine og USA ser potentielle fordele i aftalen. Ukraine håber, at den kan øge chancerne for amerikanske sikkerhedsgarantier, mens USA ser det som en måde at sikre et afkast på sine investeringer i Ukraines forsvar.
Der er dog stadig uafklarede elementer. Ukraine ønsker eksplicitte sikkerhedsgarantier, men disse er endnu ikke en del af aftalen. Derudover skal aftalen godkendes af det ukrainske parlament, før den kan træde i kraft.
“The [EU] will never demand a deal that’s not mutually beneficial”.
– Kommissær Stephane Sejourne
Zelensky på vej til Washington trods eksperters kritik
Flere eksperter advarer om, at aftalen skaber en problematisk kobling mellem militær støtte og udnyttelse af Ukraines naturressourcer.
Sasha Borovik fra Center for Documentation and Exchange beskriver situationen som et “sammenbrud af den globale orden” og mener, at Ukraine står alene med ansvaret, mens USA opfører sig uforudsigeligt. Center for Strategic and International Studies (CSIS) har fremhævet, at USA oprindeligt krævede halvdelen af Ukraines ressourceindtægter som betaling for støtte, hvilket mange anser for at være udnyttende. Kritikere har desuden draget paralleller til det forfejlede Budapest Memorandum fra 1994 og frygter, at aftalen heller ikke vil give Ukraine de nødvendige sikkerhedsgarantier. En tidligere højtstående embedsmand har omtalt den oprindelige udgave af aftalen som “kolonial”, da Ukraine, under pres fra krigen, risikerer at afgive kontrol over sine værdifulde ressourcer. Center for European Policy Analysis (CEPA) har endvidere påpeget, at politisk pres fra USA, herunder trusler fra tidligere præsident Trump, kan være i strid med international lovgivning, herunder Wienerkonventionen og Budapest Memorandum.
Præsident Volodymyr Zelensky forventes at besøge Washington inden længe, hvor en officiel underskrivelse af aftalen muligvis vil finde sted. Den præcise dato er dog endnu ikke bekræftet.
Som sagt: Krigen om ressourcerne i Donbas
Dmitry Medvedev, et højtstående medlem af Putins regime, retfærdiggjorde i 2024 Ruslands brutale erobring af Donbas med områdets enorme mineralrigdomme. Den amerikanske senator Lindsey Graham har tidligere argumenteret for, at Ukraine og Vesten – ikke Rusland og Kina – bør udnytte Donbas’ kul, metaller, sjældne jordarter og lithium.
Dette opslag er skrevet med assistance fra perplexity.ai og ChatGPT. Primære kilder udover øvrige links: CNN // What we do and don’t know about Trump’s ‘very big deal’ on Ukraine’s mineral resources og BBC // What we know about US-Ukraine minerals deal.