“Økofascist” er ikke blot et løsrevet skældsord blandt studerende på fredagsbaren, når diskussioner om naturressourcer eller klimaforandringer udmynter sig i vidtløftige betragninger om nødvendige politikker. Det er heller ikke en særlig stråmand til brug for klimabenægtere. Det er et relativt veldefineret begreb for kombinationen af elementer fra miljøforkæmperens fokus på naturbevarelse med autoritære, fascistiske, nationalistiske eller racistiske holdninger.
Med meget stor hjælp og inspiration fra artiklerne The Ghosts of John Tanton i ProPublica, USA’s ungdom frygter klimakrisen, men svaret er ikke nødvendigvis grønt i Information, ChatGPT og Perplexity (ja, det var et bredt forbehold) er nedenstående kronologiske liste over de største økofascister blevet til. Hver økofascist er blevet udstyret med en graduering fra 1 til 10, så læseren enten kan printe dem ud og lave sit eget “bil-kort-spil” eller overveje, om de, der får økofascisme-gradueringer under 5, overhovedet hører til i teksten.
Bemærk at listen påtænkes at blive løbende opdateret – især hvis jeg bliver sagsøgt alt for voldsomt 😁
Blut und Boden/Völkisch (til og med 2. verdenskrig)
Denne periode var præget af en stærk forbindelse mellem miljøbevægelser og nationalistiske/racistiske ideologier, især i Tyskland. Blut und Boden (Blod og Jord) blev en central doktrin i nazismen, hvor natur og landbrug blev idealiseret som symboler på etniske og kulturelle rødder.
Richard Walther Darré (1895–1953)
Landbrugsminister under Hitler og ideolog bag Blut und Boden-konceptet.
“The preservation of the soil is the basis for the preservation of the nation.”
10/10 Udviklede Blut und Boden-ideologien, som kombinerede racisme, nationalisme og naturbeskyttelse i nazistisk kontekst.
John Tyndall (1934–2005)
Leder af British National Party (BNP). Selvom hans aktivitet faldt senere, var Tyndalls ideologi præget af völkisch-elementer, især i BNP’s fokus på etniske forbindelser til jorden.
“Mass immigration erodes our national identity and destroys our environment.”
8/10 Nationalistisk leder med miljømæssige argumenter mod immigration.
Pentti Linkola (1932-2020)
Finsk økofilosof. Selvom han kom senere, er hans autoritære miljøfilosofi inspireret af ideer fra denne periode.
“What is the point of democracy when humans are not smart enough to understand what they need to survive?”
8/10 Radikalt miljøfokuseret og talte for autoritære løsninger, men ikke racistisk eller nationalistisk.
Naturen som våben: Befolkningskontrol og anti-immigration (1945-1980’erne)
Efter Anden Verdenskrig blev frygten for overbefolkning en central bekymring i miljødebatten. Miljøhensyn blev ofte brugt som argument for befolkningskontrol og immigrationens begrænsning, især blandt højreorienterede intellektuelle og aktivister.
Garrett Hardin (1915–2003)
Økolog, medstifter af anti-indvandringsorganisationer, bestyrelsesmedlem af foreninger for hvidt overherredømme og forfatter til Tragedy of the Commons.
“Freedom to breed is intolerable in a finite world.”
7/10 Fremtrædende økofascistisk tænker, men ikke voldelig.
John Tanton (1934–2019)
Øjenlæge og grundlægger af flere anti-immigrationsorganisationer, som fx Federation for American Immigration Reform (FAIR).
“We’re entering a time when the pie is not going to enlarge as rapidly … a time when there is going to be heightened group conflict.”
“Do we leave it to individuals to decide that they are the intelligent ones who should have more kids? … More troublesome, what about the less intelligent, who logically should have less?”
7,5/10 Anti-immigrationsaktivist med stærke miljømæssige bekymringer.
David Pimentel (1925–2019)
Professor i økologi og landbrugsvidenskab ved Cornell University.
“Overpopulation is the root cause of environmental destruction, resource depletion, and poverty.”
4/10 Økologisk og befolkningskontrolorienteret, men ikke racistisk eller nationalistisk.
Frank Morris (født 1940’erne)
Tidligere direktør for Federation for American Immigration Reform (FAIR).
“Unchecked immigration increases strain on America’s natural resources and ecological systems.”
7/10 Anti-immigrationsfortaler, der koblede dette til miljøbeskyttelse. Hans argumenter havde undertoner af racisme.
Ben Zuckerman (født 1943)
Astrofysiker og professor emeritus ved UCLA.
“You can’t save species and wetlands and so on when there are a billion Americans.”
5/10 Radikalt miljøorienteret, men uden klare nationalistiske eller racistiske tendenser.
Roy Beck (født 1948)
Journalist og leder af NumbersUSA, en anti-immigrationsgruppe.
“Overpopulation and immigration contribute to environmental degradation, and we need limits to protect resources.”
6/10 Kombinerer miljøhensyn med nationalistisk politik, men mindre ekstrem og racistisk i sine udtalelser.
Leon Kolankiewicz (født 1950’erne)
B.S. i skov- og vildtforvaltning fra Virginia Tech; M.S. i miljøplanlægning fra University of British Columbia.
“Immigration to the United States significantly increases world-wide CO2 emissions.”
5/10 Miljøplanlægger med fokus på immigrationens miljøpåvirkninger. Ikke åbenlyst racistisk, men hans arbejde har undertoner af anti-immigration.
Jared Taylor (født 1951)
Amerikansk højreorienteret forfatter og leder af American Renaissance.
“Diversity is not a strength. Our strength is our people, our culture, our heritage.”
“We built a wonderful country that your ancestors could not have [built]. That is why people like you come here.”
7/10 Fremtrædende white nationalist med visse miljømæssige bekymringer, men ikke-voldelig og miljøtemaer spiller en mindre rolle i hans arbejde.
Steven A. Camarota (født 1961)
Direktør for forskning ved Center for Immigration Studies (CIS). Ph.d. i offentlig politik fra University of Virginia.
“Mass immigration undermines efforts to protect America’s environment and address climate change.”
5/10 Brugte miljøargumenter til at støtte anti-immigrationspolitikker. Hans position er tydeligt nationalistisk, men mindre radikal.
Klimabenægterne (1980’erne-2000’erne)
I denne periode blev mange højreorienterede miljøforkæmpere og fascistiske grupper mindre fremtrædende, og så at sige erstattet af klimabenægtere. Disse aktører havde sjældent direkte koblinger til økofascisme, men nogle trak omvendt paralleller mellem miljøbevidsthed og et ønske om at kontrollere befolkningsvæksten. Rigtige højreorienterede bekymrede sig ikke om miljø og klima.
Et eksempel på en organisation, der er fanget i en historik af klimabenægtelse, er tyske Alternative für Deutschland (AfD). De er generelt kendt for at afvise videnskabelige konsensus om menneskeskabte klimaforandringer og fremme en politik, der favoriserer fossile brændstoffer. AfD har anvendt miljøretorik til at understøtte deres politiske dagsorden, særligt med fokus på migration og energi. Ifølge partiet er “barske klimatiske forhold” i Afrika og Mellemøsten en drivkraft bag masseemigration, som de mener truer Europa.
Den grønne ekstremisme: Økofascismens genopblomstring (siden nullerne)
Oktober 2024 skrev Salon, at selv blandt amerikanske republikanere var 74 procent nu psykisk negativt påvirket af klimakrisen. Økofascismen fik ny relevans i det 21. århundrede med stigende bekymringer om klimaforandringer, kombineret med nationalistiske og racistiske dagsordener. Sociale medier har accelereret udbredelsen af disse ideer, og flere højreekstremistiske terrorhandlinger har været inspireret af økofascistiske ideologier.
Ted ‘Unabomber’ Kaczynski (1942–2023)
Matematikprofessor.
“The greenhouse effect is one of the many dangers created by human technology.”
3/10 Radikal miljøaktivist, men ikke racist eller nationalist. Hans ideologi var mere anarkistisk end fascistisk.
Marine Le Pen (født 1968)
Marine Le Pen er leder af det højreorienterede franske parti Rassemblement National (RN) (tidligere Front National). Under hendes ledelse har RN forsøgt at appellere til bredere vælgergrupper ved at inkorporere miljøspørgsmål i partiets politik. I 2014 stiftede hendes parti fløjen New Ecology, som Le Pen præsenterede som en vision om at gøre Frankrig til “verdens førende økologiske civilisation.” Fløjen fokuserer på lokalt dyrkede fødevarer og beskyttelse af fransk natur og ressourcer, men underbygger også Le Pens nationalistiske dagsorden ved at koble miljøbeskyttelse med patriotisme.
“Miljøbevægelsen er det naturlige barn af patriotisme, fordi de begge er født ud af rodfæstelsen. […] Nomader er ligeglade med miljøet. De har intet hjemland.”
6/10 Le Pen kombinerer nationalistisk ideologi med miljøspørgsmål, men hendes fokus på autoritær kontrol og eksklusion placerer hende ikke blandt de mest ekstreme eksempler på økofascisme. Hendes miljøpolitik er strategisk, snarere end radikalt økologisk eller totalitær.
Patrick Crusius (født 1998)
Gerningsmand bag masseskyderiet i El Paso i 2019.
“Water sheds around the country, especially in agricultural areas, are being depleted. … Urban sprawl creates inefficient cities which unnecessarily destroys millions of acres of land … If we can get rid of enough people, then our way of life can become more sustainable.”
9/10 Ekstrem racist og nationalist med voldeligt økofascistisk tankegods.
Brenton Tarrant (født 1990)
Gerningsmand bag Christchurch-massakren i 2019.
“Rampant urbanization and industrialization, ever-expanding cities and shrinking forests, a complete removal of man from nature.”
10/10 Selverklæret økofascist og massemorder. Ekstremistisk handling kombineret med racistiske, nationalistiske og miljømæssige begrundelser gør ham til en prototypisk økofascist.
Payton Gendron (født 2003)
Gerningsmand bag masseskyderiet i Buffalo, New York, i 2022.
“Green nationalism is the path to preserving our environment and way of life.”
9/10 Selvudråbt økofascist med en voldelig dagsorden baseret på miljø og racisme.
Richard Spencer (født 1978)
Kendt som hvid nationalist og leder af National Policy Institute.
“Is not population control and reduction the obvious solution to the ravages of climate change?”
“If we bring everyone on the planet into an American lifestyle, there first off might not be much planet left, and at the very least, the kind of degradation that might entail would be tremendous and horrifying.”
8/10 Prominent alt-right figur der forbinder racisme og miljøspørgsmål.
Tucker Carlson (født 1969)
Konservativ tv-vært tidligere på Fox News.
“The left used to care about the environment, the land, the water, the animals … They understood that America is beautiful because it is open and uncrowded. Not so long ago, environmentalists opposed mass immigration.”
5/10 Højreorienteret kommentator som har fremmet anti-immigrationssynspunkter med henvisning til miljøhensyn, men hans fokus er primært politisk og mindre radikalt miljøorienteret. Tucker Carlson har gentagne gange udtrykt skepsis over for klimavidenskab og de politiske tiltag, der foreslås for at imødegå klimaforandringer, men hans fokus er på at kritisere klimaaktivisters motiver frem for at afvise selve fænomenet.
Ann Coulter (født 1961)
Konservativ forfatter og politisk kommentator.
“I’m fine with pretending to believe in global warming if we can save our language, culture & borders.”
4/10 Har kun overfladisk brugt miljøhensyn som retorik for anti-immigrationspolitik. Ann Coulter har tidligere udtrykt skepsis over for klimaforandringer og er blevet betragtet som en klimabenægter af mange kritikere.
Mike Mahoney (født 1990’erne)
Tidligere ansat hos Breitbart; grundlægger af Pine Tree Party.
“We will teach ourselves to respect and rely on nature … We will beat up anime kids. … We will bring the American family back to the woods, back to self-sufficiency. … We will oust illegal immigrants with zero mercy.”
7/10 En nyere figur, der kombinerer naturromantik, nationalisme og radikal retorik. Absurd og uorganiseret i sin ideologi.
Jake ‘Q Shaman’ Angeli (født 1988)
Trump-supporter og aktivist.
“We must take care of our planet and ensure that we live in harmony with nature.”
4/10 Miljøforkæmper med spirituelle elementer iblandet højreorienterede synspunkter, men mindre ekstrem end andre på listen, ikke klart racistisk, nationalistisk eller autoritær. Mere excentrisk end farlig.
